Når du skal ud og rejse, er der mange ting at holde styr på. Om du skal på en lang rejse eller en kort ferie, så vil der altid være mange praktiske, der skal være i orden. Inden du tager til udlandet, vil vi give dig lidt rejsehjælp og nogle rejsetricks omkring det praktiske.
Når du skal rejse til udlandet, så er det vigtigt, du er orienteret om situationen i det pågældende land. Det kan være der er høj risiko for fare i det område du skal til, hvis der for eksempel er politiske uroligheder, krig eller naturkatastrofer. Vi vil holde dig opdateret her på siden, hvis der skulle noget drastisk på en populær feriedestination. Ellers så anbefaler vi, at du kan følge med på udenrigsministeriets hjemmeside, som også vejleder dig til, hvordan du skal forholde dig i givne situationer. Desuden kan du tilmelde dig deres sms-service til det pågældende land, så vil de gøre dig opmærksom på, hvis der sker noget bemærkelsesværdigt.
Som det første skal du finde dit pas frem og lægge det et sted, hvor du er sikker på at huske det. Tjek også om passet stadig er gyldigt efter minimum seks måneder efter du er kommet hjem fra din ferie i udlandet. Husk også at få tegnet en relevant forsikring, og vær særlig opmærksom på hvad den dækker. For eksempel om du er udenfor Europa, eller hvis du skal på skiferie. Undersøg i god tid hvilket lande der kræver visum på din rejse. Hvis du skal ud og køre bil på din ferie, så husk at få udstedt et internationalt kørekort. Inden du rejser er det vigtigt, at du har styr på alle dine dokumenter, og at du husker at få dem med. Du kan enten printe dem eller downloade dem til din telefon. Til sidst anbefaler vi, at du husker at få betalingsmidler med herunder kontanter og kreditkort.